Der findes mange slankekure derude – mange flere end man kan samle i én enkel artikel. Nogle slankekure er dog mere effektive end andre og nogle er mere ekstreme end andre. Nogle slankekure kræver at man skærer alt bare en lille smule usundt ud af sin kost, imens andre bare handler om at begrænse indtaget af nogle usunde fødevarer.

Der findes dog en anden mulighed: faste to dage om ugen. At faste handler om at man spiser meget lidt to dage om ugen og man så til gengæld kan spise lige, hvad man vil de fem andre dage. Det kaldes også 5:2 kuren.

Sådan skal du spise

Fem dage om ugen

Fem dage om ugen skal du spise helt normalt, dvs. den kost, du plejer at spise bestående af morgenmad, frokost, aftensmad og eventuelle mellemmåltider. Der er ingen begrænsninger, men selvfølgelig er kuren meget mere effektiv, hvis du selvfølgelig spiser forholdsvist sundt i de fem dage. Det betyder blandt andet at du skal spise minimum 600 frugt og grønt, spise fortrinsvis grove kornprodukter, spise fortrinsvis fedtfattige mejeriprodukter, spare på sukkeret og hovedsageligt drikke vand. Hvis du til gengæld plejer at spise lidt chokolade om aftenen, så er det også tilladt.

To dage om ugen

De to fastedage om ugen skal du kun spise to måltider: frokost og aftensmad, og disse måltider må kun bestå af 250 kalorier hver. Det er helt valgfrit, hvilke dage, du vælger at faste, men det er dog en betingelse at de to dage ikke ligger lige efter hinanden. Du må disse fastedage selvfølgelig også drikke vand eller eventuelt te og kaffe.

Hele pointen med 5:2 kuren er at du ikke skal skabe for mange begrænsninger for dig selv, fordi at det at faste i to dage sørger for at du alligevel taber sig. Du må derfor spise helt normalt fem dage om ugen, så længe du holder dig til maks. 500 kalorier om dage på dine to fastedage.