Det er skræmmende nok at skulle påbegynde en uddannelse – det bliver ikke nemmere, hvis man også lider af eksamensangst. Unge under uddannelse er i dag under et kæmpe pres fra statens side for at gøre studierne færdigt så hurtigt som muligt, og uddannelserne stiller kæmpe krav til selvstændighed. Eksamen er et kæmpe stresspunkt i sig selv, men hvad så hvis man skal til reeksamen? Måske skal man endda til reeksamen midt i et andet semester og man mangler dermed tid, plads eller overskud til resten af studierne, fordi hele fokus er på at bestå denne ene eksamen. Bare rolig – der findes hjælp at hente, hvis du har en frygt for eksamen. Det er ikke noget, du skal leve med resten af livet.

Årsager til eksamensangst

Der kan være mange årsager til at man frygter eksamen. Det kan stamme fra en rigtig dårlig oplevelse, som skaber angst i bestemte situationer, det kan også opstå som del af et andet og mere generelt problem eller det kan opstå, hvis man har problemer med at overskue, prioritere og strukturere sin hverdag, lektier og eksamenslæsning. Eksamensangst er ikke en angst, der bare forsvinder af sig selv, og det kan hænge ved hele livet igennem, hvis man ikke gør noget ved det. Hvis man ikke kommer sin eksamensangst til livs, så kan det optræde som præstationsangst i andre sammenhænge og gøre det svært at performe på arbejdet, holde tale eller gå til jobsamtale.

Behandling af eksamensangst

Der findes en behandling, der er specifikt målrettet mod eksamensangst og frygt for eksamen. Der er tale om en slags terapi, hvor man i fællesskab med en professionel genopbygger selvtilliden, skaber nye tanke- og adfærdsmønstre og får den nødvendige selvindsigt. Du vil i denne form for behandling lære, hvordan du kan få mere kontrol over dine tanker og følelser, og sammen finder I ud af, hvad der gør dig eksamensstærk. Du lærer i behandlingen også at holde et indre balanceret fokus, så du kan præstere optimalt uanset vilkår og omstændigheder. Behandlingen består af minimum tre samtaler, men de kan eventuelt forlænges med kortere telefoniske opfølgningssamtaler. Behovet for flere samtaler kan dog opstå, hvis du lider af en særdeles svær eksamensangst.