Er du også i tvivl om, hvilken prævention du skal vælge? Så læs med her, hvor vi giver dig overblikket over de mange former for præventioner, der findes. Så er det bare at læse sig frem til, hvad der lyder mest rigtigt for dig. 

Kondomet  

I dag er kondomet stadig den sikreste form for prævention. Det beskytter dig nemlig ikke kun mod at blive gravid, men også mod kønssygdomme. Blandt andre præventionsformer, der beskytter mod kønssygdomme, også kaldet barrieremetoder, er femidom, pessar og sterilisation. Sterilisering er naturligvis kun en mulighed for dig, hvis du skal vælge prævention sammen med partner, da det er manden, man steriliserer. 

Ulemper: Fordi kondomet skal sættes på inden samlejet, må man afbryde akten.  

Fordele: Kondomer er det mest sikre valg, da det både beskytter mod graviditet og sexsygdomme. 

 

P-piller  

P-piller er de små tabletter, som man tager hver dag i 21 dage, hvorefter man holder en pause på syv dage, hvor man har sin menstruation. Pillerne indeholder østrogen og gestagen, som forhindrer, at man får ægløsning, ved at blokere for dannelsen af overordnede kønshormoner. Selv hvis der skulle komme et befrugtet æg, kan det ikke sætte sig fast, da p-piller også påvirker slimhinderne i livmoderen.  

Ulemper: P-piller har mange hormoner, som ikke er gode for kroppen. Derudover beskytter de ikke mod sexsygdomme, så hvis du skal have samleje, med en du ikke kender, er p-pillen ikke et godt valg. 

Fordele: Du er næsten 100% sikker på ikke at blive gravid, hvis du husker at tage dine p-piller hver dag. Der er også nogle, der kommer på p-piller, hvis de har meget smertefulde menstruationer. P-piller kan nemlig afhjælpe smerten. De kan også hjælpe på uren hud, hvis man får den korrekte slags, hvilket nogle også bruger dem til. Samleje skal ikke afbrydes for beskyttelse. 

 

Spiral 

Spiralen er en lille t-formet plastikgenstand, som der sættes på livmoderen af en læge. Der findes to former for spiraler: kobberspiralen og hormonspiralen. Ved en kobberspiral er det kobberet, som ændrer miljøet i livmoderen. Det betyder, at sædceller bevæger sig langsomt, og så påvirker det også slimhinderne, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast.  

En hormonspiral forhindrer sædceller i at kunne trænge igennem til livmoderen ved at udgive hormoner.  

Ulemper: Det kan være en ubehagelig oplevelse at få sat spiralen op. Det er dog forskelligt fra person til person, hvor meget smerte man oplever efterfølgende. 

Fordele: En spiral virker mellem 3-5 år alt efter hvilken spiral, du vælger. Samlejet skal ikke afbrydes for beskyttelse. 

 

P-stav  

P-staven er en lille genstand med en diameter på 22 mm og en længde på cm længde. Den sættes ind i overarmen, hvor den frigiver hormonet gestagen. Dette hormon forhindrer, at man får ægløsning, og så gør det slimen i livmoderhalsen svær at trænge igennem for sædcellerne. 

Ulemper: Du får ofte uregelmæssige blødninger, når du har en p-stav. Der er også nogle kvinder, der oplever, at de får uren hud, når de får en p-stav. Og så er du selvfølgelig ikke beskyttet mod sexsygdomme. 

Fordele: Du skal ikke tænke på prævention i hverdagen – hvis altså du har den samme sexpartner. Til gengæld er du 100% beskyttet mod at blive gravid, så hvis du er i et forhold, er det en nem løsning. Den beskytter i 3 år ad gangen, så det er længe, du ikke skal tænke på prævention.  

 

P-ring  

En p-ring er en lille, bøjelig plastikring, som man selv sætter op i skeden, hvor den frigiver hormonerne østrogen og gestagen. Den hindrer ægløsning og gør slimen i livmoderen kraftigere, så sædcellerne ikke kan trænge igennem.  

Ulemper: Der er tilfælde, hvor nogle kvinder eller deres partner, har kunnet mærke p-ringen under samleje. P-ringen beskytter heller ikke mod sexsygdomme. 

Fordele: P-ringen giver ingen afbrydelse i samlejet, og så beskytter den næsten 100%. Den er praktisk, fordi den skal blive siddende i 21 dage, efter du har sat den op. Derefter tager man den ud i 7 dage, hvor man får menstruation. Man skal altså ikke tænke meget over den. 

 

P-plaster  

Et p-plaster er et lille plaster, som kan placeres på balderne, på maven, på overkroppen (ikke brysterne) eller på overarmene. Plasteret skal skiftes hver uge i tre uger, hvorefter man holder en uges pause, hvor man får menstruation. Plasteret frigiver hormonerne østrogen og gestagen, som bliver optaget i blodet, gennem huden.  

Ulemper: Du skal være en smule strategisk, når du placerer plasteret, hvis du ikke vil have, at man ser det – i hvert fald om sommeren, hvor man evt. har bikini på. Derudover beskytter et p-plaster naturligvis ikke mod sexsygdomme. 

Fordele: Du skal kun tænke på prævention en gang om ugen, og så er du næsten 100% beskyttet. Samleje skal ikke afbrydes for beskyttelse. 

 

Minipiller 

Minipiller er små tabletter, som man skal tage hver dag – man skal altså ikke holde pause, når man får menstruation. De danner en slimprop i livmoderen, hvilket gør det sværere for sædceller at trænge igennem. Og så indeholder de ekstra gestagen, som hæmmer ægløsningen. 

Ulemper: Man kan få uregelmæssige blødninger, når man er på minipiller. Derudover er minipiller ikke lige så sikre som p-piller, og det er derfor ekstremt vigtigt, at du husker at tage dine minipiller hver dag – på samme tidspunkt. Du kan dog godt få nogle med ekstra meget gestagen, som gør, at man har et interval på 12 timer til at tage pillen i. Og så beskytter minipillerne selvfølgelig ikke mod sexsygdomme. 

Fordele: Hvis du er god til at tage dine minipiller på samme tidspunkt, er du 98% sikret mod ikke at blive gravid. Samleje skal ikke afbrydes for beskyttelse.