Nogle gange er der bare behov for at få opdateret lokkerne lidt – uanset om der er tale om en farvning, en klipning eller måske bare en ny frisure. Her har vi samlet nogle af årets absolut største trends – læs med her og se, om du falder af nogle af disse populære hårtrends!

Hårspænder

Hårspænder er for alvor kommet ind i varmen igen – du kan nærmest ikke gå ind i en tøjbutik uden at blive overfaldet af smukke hårspænder med perler på. Hårspænder giver dig en masse muligheder i forhold til at sætte håret op. Du kan nøjes med ét enkelt spænde til at fjerne pandehåret fra øjnene eller du kan kombinere hårspænder og klemmer med en hårbøje – reglen er ”jo mere desto bedre”, så go nuts med spænder, klemmer og hårbøjler og find dig nogle pæne og nemme frisurer, som du kan sætte dit hår op i inden arbejde!

Tjavset pandehår

Pandehåret er tilbage – men i en opdateret version. Der er ingen, der længere har tid til at få klippet pandehår. Fordi hvad nu hvis det bliver for kort eller måske skævt? Eller hvad hvis du ændrer mening, så går der tre evigheder, før man får sit gamle hår tilbage? Der er dog en måde, hvorpå du kan blæse og have mel i munden samtidig – det tjavsede pandehår. Det tjavsede pandehår er nemlig ikke ligesom det traditionelle korte pandehår, der kun har én måde at sidde på – det er en længere form for pandehår. Det kan styles som det klassiske pandehår, men det kan også opdeles, hvis du en dag ikke ønsker pandehår. Så hvis du ikke føler dig klar til at comitte dig til ægte pandehår, så er det tjavsede pandehår en god løsning.

Farvede spidser

Hvis du ikke er klar til at få farvet hele håret, så kan du i år nøjes med spidserne. Balayage, ombré og dip dye er stadig meget populære – og du kan i dag finde alverdens fine farver til spidserne i dit hår. Hvis du rocker det klassiske skandinaviske hår, så kan du få farvet spidserne i de lysere farver, for eksempel en babylyserød, en lys lilla eller en lys blå. Hvis du til gengæld har et mere mørkt hår, så kan du sagtens bære de mørkere farver, for eksempel rød, blå og grøn. 

Hvis du ikke er til farver, så er balayage eller ombré det oplagte valg – her farver du blot dine spidser i en lysere farve end din bundfarve og så får du en pæn overgang, der går fra mørk i hovedbunden til lys i spidserne. Balayage er i dag meget populært, fordi det ikke kræver de store salonbehandlinger hver tredje måned som almindelig helfarve gør – du kan slippe af sted med én stor behandling og så en opfølgende behandling på en times tid hver sjette måned, indtil du igen skal have spidserne farvet lyse.

Læs mere om, hvordan en frisør kan hjælpe dig med at opdatere dit hår, så du bliver klar til efteråret her.