Billedet er lånt fra https://losocofashion.com/.

Vinteren har for alvor ramt Danmark og uanset hvor man befinder sig, så er det bare koldt. Det kræver en ordentlig påklædning at komme igennem en kold vinter. Her har vi samlet nogle tips til hvordan du kan holde varmen både på arbejde og i fritiden samtidig med at du ser pæn og moderigtig ud.

Striktrøjer

Striktrøjer er et must have til kold vinter. Den er praktisk, den er pæn og den kan kombineres med alting. Der findes simple versioner af den klassiske striktrøje og så findes der de lidt mere vovede varianter, for eksempel en striktrøje med et modigt mønster, en løstsiddende, oversize sweater eller en tætsiddende ribstrikket sweatre. Striktrøjer er overalt og i alle farver og mønstre. Kombinér din yndlingsstrik med en snydekrave for et mere professionelt, business look på arbejdspladsen eller kombinér den med en blondetop for et mere feminint, romantisk look perfekt til en date med manden eller kæresten. Der er simpelthen intet look en striktrøje ikke kan bruges til.

Cardigans

En cardigan er en klassisk måde at holde varmen på i vinterkulden. Den kan bruges ovenover en top, en skjorte, en bluse – og så er den behagelig. Cardigans findes også i mange forskellige varianter, for eksempel i den klassiske, tætsiddende variant med eller uden mønster eller cardigan med bindebånd, som er en nytænkning af den klassiske cardigan, som tager afsæt i kimono-trenden fra i sommers. Cardiganer kan styles på mange forskellige måder, både helt casual med jeans og en t-shirt eller mere stilet og professionelt med en par habitbukser og en pæn skjorte. Specielt Odd Molly har et talent for at lave moderigtige og pæne cardigans (og striktrøjer), som passer ind i enhver garderobe. Find din næste yndlingscardigan iblandt Odd Molly cardigan udvalget her.

Skiundertøj

I den ekstra kolde tid, hvor man bare har lyst til at pakke sig ind i en dyne eller et varmetæppe, er skiundertøj en kærkommen gæst. Skiundertøj holder nemlig ikke bare én varm, men er så tyndt at det kan bruges under det meste tøj – måske ikke lige din skinny-skinny jeans, men ellers er du godt dækket ind. Du behøver altså ikke at gå og fryse i dine pæne bukser og du behøver heller ikke at gå rundt i dine skibukser hele vinteren. Skiundertøj er nærmest usynligt og holder dig varm og moderigtig samtidig.