1) To foundations 

Når du har fundet din favorit foundation, så køb to af dem! På denne måde sørger du altid for at kunne blande den helt rigtige farve. Man er ikke den samme nuance hele året rundt, og det ser så ærgerligt ud, når folk nøjes med den forkerte farve foundation. 
 

2) Babypudder på øjenvipperne 

Prøv at læg babypudder på øjenvipperne, inden du tilføjer mascara. Med dette tip får du længere, fyldigere og derfor: flottere vipper. 
 

3) Opvarm din mascara 

Du får allermest ud af din mascara, hvis du opvarmer den, inden du påfører den. Den skal ikke opvarmes kraftigt. Du kan med fordel putte den i bh’en, mens du ordner noget andet om morgenen. Så bliver mascaraen varmet op af din kropstemperatur, og du får et bedre resultat af det. 

Det er desuden og et godt trick, hvis din mascara næsten er tom. Når produktet opvarmes, så bliver konsistensen mere tynd, og du kan derfor få mere på børsten. 

 

4) Sov med silkehovedpude 

Er dit hår altid uldet og kruset, når du vågner? Så prøv at skifte din normale hovedpude ud med en silkehovedpude. Silke gør, at håret ikke bliver så filtret, så det er nemmere at “tæmme” om morgenen. Så skulle silke desuden også være bedre for huden end andre materialer 

 

5) Red ødelagt pudder 

Har du tabt dit faste pudder på gulvet? Knus resten af pudderet, put et par dråber alkohol i og lad det ligge natten over. Dagen efter er dit pudder som ny! 

 

6) få styr på dine babyhår 

Det kan give et rodet look, hvis man har babyhår, der stritter i alle retninger, når man har sat en hestehale. Et godt trick er at vaske en gammel mascarabørste helt ren for rester og spray hårlak på den. Brug nu børsten til at redde babyhårene bagud, så du får en mere markeret frisure.