Skal I have en terapeutisk tøseaften, hvor I propper jer med chokolade og ser romantiske film? Så har vi her listen over de bedste romantiske film på Netflix lige nu!

To all the boys I’ve loved before

Lara Jean (Lana Condor) er en stille high school elev, som er besat af romantiske bøger. Hun har i al hemmelighed skrevet breve til fem fyre, hun har været forelsket i igennem årene, og de bliver pludselig væk og ender hos fyrene. Ét af brevene er dog til hendes storesøsters ekskæreste (Janel Parrish), så Lara Jean må nu gøre alt, hvad hun kan for at undgå ham og overbevise ham om at hun ikke kan lide ham – ved at ”fake” date en anden af fyrene som har modtaget hendes brev, Peter Kavinsky (Noah Centineo). Det er dog ikke lige sådan bare at lyve for hele sin familie og ”fake” date skolens lækreste fyr. Hvis du elsker den her, så kan du allerede nu glæde dig til en 2’er, som kommer næste år!

The Perfect Date

The Perfect Date er endnu en film med den lækre Noah Centineo i hovedrollen. Her spiller han high school-eleven Brooks Rattigan, som vil på Yale University. Desværre kommer han ikke fra en velhavende familie og må derfor tænke kreativt for at spare sammen til college. Han udvikler i samarbejde med din bedste ven (Odiseas Georgiadis) en app, hvor han tilbyder at spille den perfekte kæreste for penge. I hovedrollen er desuden Laura Marano, som er bedst kendt for sin rolle som Ally i Disney-serien Austin & Ally.

The Kissing Booth

The Kissing Booth skuffer heller ikke, når det kommer til pæne fyre. Her spiller Joey King nemlig over for den lækre Jacob Elordi. Joey King spiller Elle Evans, som er bedste venner med Lee Flynn (Joel Courtney) siden de var helt små. Igennem årene har Elle haft et crush på Lees storebror, Noah (Jacob Elordi), men hun må ikke gøre noget ved det, fordi at hende og Lee har en regel om at de ikke må date hinandens familie. Elle beundrer derfor bare Noah på afstand, indtil hun er tvunget til at kysse Noah i en kyssebod og derfra går tingene lige pludselig hurtigt. Endnu en romantisk film, som du helt sikkert vil elske og som der udkommer en 2’er af næste år!

Isn’t it romantic

Isn’t it romantic er en romantisk komedie med Rebel Wilson i hovedrollen. Rebel Wilson spiller en arkitekt, der hader romantiske komedier, helt siden hun var lille. Efter et slag i hovedet bliver hendes grå tilværelse dog forvandlet til en fortryllet og ikke mindst klichefyldt romantisk komedie, hvor hun blandt andet bliver kærester med Blake (Liam Hemsworth), som end ikke ænsede hende før. En anderledes, men i hvert fald ikke dårlig romantisk komedie, hvor Rebel Wilson endnu engang spiller over for Adam Devine, som hun sidst spillede sammen med i Pitch Perfect-filmene.