Hjemmet er vores lille oase, og specielt i Danmark handler det om at skabe en hyggelig oase, så vi kan slappe af, når vi kommer hjem efter en stresset dag. Her har vi samlet et par tips til, hvordan du kan gøre dit hjem hyggeligt og virkelig får hygge og afslapning ind under huden derhjemme.

En lille hyggekrog

En hyggekrog kan bestå af mange forskellige ting, alt efter hvad man hver især har brug for. Det kan være en mere traditionel hyggekrog med for eksempel en lækker lænestol, et lille bord, en god bog og måske nogle dejlige puder og bløde tæpper. Det er en hyggekrog, som du helt sikkert kan nyde godt af efter en travl og måske endda stresset dag, der kan hjælpe dig med at slappe af og give dig fornyet energi til den næste dag. Der findes dog også mange andre muligheder. Det kan for eksempel være karnapper, store lækre vindueskarme, hvor man kan bygge sin egen lille hyggekrog eller måske endda noget mere utraditionelt som en hængekøje, enten udendørs eller indendørs. Hængekøjer skriger nemlig sol, strand og ferie, og hvad er mere perfekt at slappe af i end en hængekøje, der trækker tankerne hen på en afslappende sommerferie? Intet, hvis du spørger mig. Læs mere om hængekøjer her.

Levende lys

Levende lys er lig med hygge. Sådan er det bare. Der er dog mange, der i dag er mere betænkelige ved at have levende lys i boligen. Hvad nu hvis man glemmer at man har tændt dem og de så ender med at sætte huset i brand? Ja, det er desværre en risiko ved levende lys. I dag finder der dog mange rigtig gode alternativer til levende lys. Det er blandt andre IKEA, der har udviklet nogle gode falske levende lys. Og jeg ved godt, hvad du tænker? Så kan jeg jo lige så godt tænde en lampe. Men der er faktisk noget ved de falske levende lys. De er nemlig ikke bare små stearinlys, der bare kan tændes og slukkes som en almindelig lampe. Nej, de bevæger sig rent faktisk og ser på den måde ud som om der virkelig er tale om levende lys. Det er et super alternativ, som ikke koster de store penge og som ingen brandrisiko indebærer.

Familiebilleder og gode minder

Familiebilleder og billeder af gode minder som for eksempel ferier og udflugter er også en rigtig god idé at have stående fremme, så man altid lige kan kigge på dem, når man går forbi. Det får nemlig tankerne hen på nogle gode tider og kan hjælpe dig med at slappe af. En travl uge på arbejdet er jo ikke så slem, når man har gode ting i vente!